The Electroacoustic Experience
The Electroacoustic Experience er et kunstnerisk udviklingsprojekt der eksperimenterer med nye strategier for komposition, improvisation og instrumentation for stort jazzorkester i sammenhæng med avanceret elektronisk lydbearbejdning. Målet er at udvikle nye elektroakustiske koncertformer, hvor det store jazzorkester bringes sammen med den elektroniske komponist og performer i et ligeværdigt møde. Arbejdsprocessen foregår eksplorativt gennem tværfaglige samarbejder med etablerede kunstnere, fagfæller og studerende.
Projektet eksperimenterer bl. a. med flg. elementer: 1) “Flow Machines” (en kombination af loop-stations, effektmaskiner, controllere etc.), 2) surround sound effekter, 3) live-sampling and live-processering af prækomponerede passager, 4) Udveksling mellem improviserede orkestrale passager og live-processering heraf, 5) Visuals der skabes af parametre i den aktuelle lyd, 6) Gennemkomponeret syntese hvor den akkompagnerende elektroniske lyd, den akustiske orkesterlyd og de elektronisk processerede lyd er forudbestemte.
Projektet har resulteret i en lang række større koncertproduktioner som har haft medvirken af orkester såsom Randers Kammerorkester, Aarhus Jazz Orchestra, Blood, Sweat, Drum’n Bass Big Band samt en række solister.