Karruselkonceptet: livspraksisser i scenekunsten
Karruselkonceptet blev udviklet som en øvelse og praksis for den moderne skuespiller/studerende. I denne praksis træner skuespilleren/den studerende flere skuespilteknikker på én gang, ikke blot en enkelt. Det gør det muligt for skuespilleren/den studerende at vælge mellem de forskellige tilgange og finde en personlig måde at arbejde og navigere på scenen på.
Dette udviklingssprojekt folder sig i scenekunstens rammer med fokus på at udvikle Karruselkonceptet med udgangspunkt i kunstnerens egen kunstneriske praksis. Projektet er drevet af et ønske om at genforhandle og omskrive klassiske skuespilteknikker med udgangspunkt i ikke-hierarkiske arbejdsmetoder, der kan bidrage til at udvikle og styrke skuespillerens/den studerendes personlighed på det kunstneriske plan.
Det centrale, konkrete arbejdsredskab til at beskæftige sig med disse emner er den såkaldte karruselpraksis. Det er en praksis der gør det muligt for skuespilleren/den studerende at opdage og forme sig selv som en mangfoldig spiller i kunstneriske processer.
I denne øvelse bliver skuespillerens/den studerendes personlige, selvbiografiske baggrund formidlet scenisk; den fiktionaliseres og sanseliggøres. Karruselkonceptet er et skuespil i skuespillet.
En seriel improvisation, der er iscenesat som en begivenhed i fire akter:
- Prolog: Interview.
- Mellemspil: Et hemmeligt møde – forberedelse og overgang.
- Hoveddel: Hjemme hos – Karruselrunddans: En række episoder, der hver isærr finder sted mellem to personer.
- Epilog: Refleksion.
Projektets nye ordforråd bygger på dramaturg og forsker Mette Tranholms ph.d.-afhandling Mette Tranholm’s PhD Thesis “Disincarnation: Jack Smith and the character as assemblage”, der peger på en livlig udvekling mellem klassisk stanislavskiansk, brechtiansk, artaudiansk og postdramatisk skuespilteknik.
