Improvisation for klassiske studerende og professionelle
2016 - 2017

“Improvisation for klassiske studerende og professionelle” undersøgte og udviklede en ny improvisationsmetodik indenfor klassisk musik med afsæt i jazz-musikkens improvisationsmetodik.

 

Baggrunden for projektet er det forhold at den klassiske musik, her defineret som værende kunstmusik med geografisk afsæt i Europa, i perioder har haft en rig og blomstrende tradition for improvisation i både kirkeligt regi og blandt solister og ensemblemusikere. Improvisation side om side med komposition synes at have været reglen snarere end undtagelsen for udøvende komponister i århundreder. Barokkens, klassikkens og romantikkens improvisatorer er mange og navnkundige. Denne dobbelthed i komponisters virke synes at fortsætte i det 20. århundrede side om side med en modsatrettet tilbøjelighed, hvor komponisten sjældent eller aldrig virker som udøvende. Hos nutidens komponister synes mange variationer af et kombineret virke at finde sted; vi ser både ikke-optrædende komponister; vi ser performer/komponisten, improvisator/komponisten, iværksætter/komponisten m.m. Modsat synes improvisationselementet – med undtagelse af kortere introduktioner og kurser – i årevis at have været helt ude af den konservatoriebaserede uddannelse, hvad angår de studerende, der har sigte på ansættelse i symfoniorkestrene, regionalt baserede kammerensembler, radio- og operakor m.m.

 

De konkrete samt abstrakte resultater af arbejdet med improvisation for klassiske musikere er mangfoldige. Konkret kan det konstateres, at en systematisk og fordomsfri introduktion til improvisation skaber muligheder, der peger fremad mod en ny praksis, hvis omfang og indhold løbende vil kunne beskrives og defineres. På det abstrakte plan vil et systematisk arbejde med improvisation kunne ændre selve tilgangen til uddannelse af og tankegangen hos kommende generationer af klassiske musikere.