Musikalsk tekstarbejde
Projektet Musikalsk tekstarbejde vil undersøge, om man ved hjælp af en musikalsk begrebsverden kan forbedre evnen til at læse, forstå og fortolke tale- tekster samt tekster, som er sat i musik. Projektet vil via workshops og kunstneriske eksperimenter undersøge og udfordre den klassiske vokalmusiks traditionelle indstuderings- og interpretationspraksis.
Projektet har overordnet set to spor: 1) en række workhops, hvor undersøgelserne laves i samarbejde med studerende såvel som med inviterede eksterne konsulenter og 2) samarbejde med en komponist og ensemblet Figura om komposition og opførelse af et nyt værk med udgangspunkt i projektets grundlæggende metodiske greb; det musikalske tekstarbejde.