Symposium 2022
Transformative Futures: Gentænkning af Tid, Rum og Materialitet i Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed
d. 27. & 28. oktober på Kunsthal Charlottenborg og Det Rytmiske Musikkonservatorium.
Live streaming links: October 27, October 28
Lucia D’Errico, Ole Lützow Holm, Honey Biba Beckerlee, Jussi Parikka, Aslak Aamot Helm (Diakron), Amitai Romm, Elvia Wilk, Viktorija Šiaulytė og Marta Dauliūtė, Joachim Hamou & Shakira Kasigwa Mukamusoni (Trampolinhuset), Søren Kjærgaard & Torben Snekkestad, David Toop med flere.
Sted: Kunsthal Charlottenborg og Det Rytmiske Musikkonservatorium. Dele af programmet vil også livestreames på vores You Tube kanal (se detaljer i programmet nedenfor).
Facebook event
Hent et detaljeret program her.
Tilmelding: er nu lukket. Online er eventet stadig åbent for alle.
Til det fjerde årligt tilbagevendende symposium sætter Center for Kunstnerisk Viden og Udvikling spot på samfundsmæssige udfordringer og deres aktualitet indenfor Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed (KUV, på engelsk Artistic Research). Det sker med et to-dagsprogram med præsentationer, workshop og udstillingsrundtur på Kunsthal Charlottenborg samt koncert og talk på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Under overskriften Transformative Futures udforsker symposiet, hvordan artistic research/KUV kan genere ny viden i en verden i krise gennem en praksisbaseret gentænkning af forholdet mellem tid, rum og materiale.
I dagene vil du møde kunstnere og tænkere, der udfordrer ideen om den lineære udvikling indenfor teknologi, økologi og andre vidensbaserede områder for i stedet simultant at inddrage fortid, nutid og fremtid i deres arbejde. I Honey Biba Beckerlees kunstneriske praksis bliver forestillingen om den rene, virtuelle digitale virkelighed udfordret gennem en materiel undersøgelse af den udvinding af naturressourcer, som er grundstenen i samtidens teknologi. Informationsnetværk, de mennesker som udvikler dem og de der bruger dem er, som Beckerlee argumenterer, dybt forankret i Jordens biologiske og geologiske cyklusser.
Symposiet udforsker videre hvordan vores opfattelse af grænserne mellem den menneskelige og den ikke-menneskelige verden har behov for justering, ikke mindst for virkelig at kunne forstå omfanget af den globale klimakrise. Sådanne forhold bliver undersøgt i Kunstnerkollektivet Diakrons arbejde hvor de sammen med kunstner Emil Rønn Andersen og forfatter Elvia Wilk gentænker forholdet mellem data, viden og historiefortælling indenfor klimavidenskab.
De miljømæssige og infrastrukturelle kriser vi i dag lever under, betyder også at rammerne for det gode liv bliver en vare og et privilegie for de bedst stillede. Dette problem udforskes med to kunstprojekter, som hver på egne vis diskuterer og perspektiverer “politiske forestillinger om fremtiden” gennem meget forskellige former for prekære livsforhold. I researchprojektet og filmen Good Life træder Viktorija Šiaulytė and Marta Dauliūtė ind i en co-working/co-living virksomhedsverden og engagerer sig i vidensproduktionen mellem tilsyneladende uforenlige politiske positioner. Også i kollektivet Trampolinhusets arbejde engageres positioner udenfor kunstens domæne for at skabe forandring og i deres tilfælde gennem en kollektiv forestilling om et bedre asylsystem.
Disse og andre bidrag resonerer med symposiets åbningspræsentation ved musiker og forsker Lucia D´Errico. Hun fremhæver divergenskraften mellem et system eller en model for det skrevne værk og performancen, hvor igennem det irreducerbare nærvær i sidstnævnte åbner for en kreativ forskelstænkning. I forlængelse af de tanker slutter vi symposiet af på Det Rytmiske Musikkonservatorium, hvor Søren Kjærgaard & Torben Snekkestad i samspil med flere musikere og vil præsentere KUV-projektet Traversing Sonic Territories.
Det der haster i frembringelsen af transformative fremtider indenfor artistic research/KUV, handler ikke om at skabe utopier eller dystopier. Udfordringen ligger derimod i kompositionerne: at ramme en særlig tone, performe koreografien eller fortælle historien på nye måder. At komponere i en forskelstænkning.
Program
*=også som live stream
Torsdag 27.10.2022 15.00-17.30 CET
Sted: Kunsthal Charlottenborg, Biografen (mezzanin, 1. sal)
15.00 – 15.30 Introduktion til symposiet ved Kristoffer Gansing, Center for Kunstnerisk Viden & Udvikling
15.30 – 17.30 Åbningskeynote ved Lucia D’Errico: Linearity and Divergence. Artistic Research and the Reconfiguration of the Musical Past *
Respondent: Ole Lützow Holm
Fredag 28.10.2022 10.00-17.00 CET
Sted: Kunsthal Charlottenborg, udstillingssal & biograf
10.00 – 10.30 Velkomst med kaffe og croissanter (Øvre Foyer, Kunsthal Charlottenborg)
10.30 – 11.15 Guidet rundvisning i udstillingen Digital Matters af og med Honey Biba Beckerlee
11.20 – 12.05 Honey Biba Beckerlee i samtale med Jussi Parikka *
12.05 – 13.00 Frokost
13.00-14.45 Amitai Romm, Aslak Aamot Helm (Diakron) & Elvia Wilk: Præsentation og samtale om kunstværket Scries *
Modereret af Kristoffer Gansing
14.45 – 15.00 Kaffepause
15.00 – 15.45 Viktorija Šiaulytė og Marta Dauliūtė: Good Life *
15.45 – 16.30 Trampolinhuset (Joachim Hamou & Shakira Kasigwa Mukamusoni): Imagining a better Asylum System *
16.30-17.00 The Urgency of Artistic Research, afsluttende diskussion (med alle deltagere) *
(pause)
17.45 – 20.15 Sted: Rytmisk Musikkonservatorium (RMC)
17.45 – 18.30 Reception (m. snacks) i Kantinen
18.30 – 20.15 Traversing Sonic Territories med Søren Kjærgaard, Torben Snekkestad, David Toop m.fl. i Akvariet
(Koncert/præsentation 18.30-19.20, derefter diskussion med Ole Lützow-Holm og Lucia D’Errico)
Adresser
Kunsthal Charlottenborg
Kongens Nytorv 1, 1050 / Nyhavn 2, 1051 København Denmark (adgang både via Kongens Nytorv og Nyhavn)
Det Rytmiske Musikkonservatorium (RMC)
Leo Mathisens Vej 1, 1437, København, Denmark
Tilmelding
Tilmelding: er nu lukket. Online er eventet stadig åbent for alle og skriv ellers til info@artisticresearch.dk for ev. venteliste.