Movement material
Formålet med projektet er at undersøge en materiel tilgang til begrebet bevægelse. Bevægelse forstås ofte som noget flygtigt og immaterielt. Alligevel afslører bevægelse sig kun gennem en materialisering, og i tilfældet dans, manifesterer bevægelsen sig gennem den materielle krop. Der findes således et interessant paradoks mellem det materielle og det immaterielle i bevægelsen. Ontologisk kunne man sige, at bevægelse ikke kan være, men kun ske. At bevæge sig er at bløde op på den spændingskraft, der holder bevægelsen tilbage – at lade bevægelse ske.
Den forskydning, som denne tilgang til bevægelse kan frembringe, kan beskrives som forskellen mellem på den ene side at udføre en bevægelse og på den anden at skabe omstændighederne for, at en sådan bevægelse kan opstå. For at udvikle færdighederne til at opleve og erkende en sådan fremkomst af bevægelse i ens egen krop må man først blive mere følsom og modtagelig over for sin egen materielle krop. For at opnå dette må man skelne mellem den taktile, kinetiske oplevelse af sin egen bevægelse og den visuelle manifestation, som bevægelsen producerer i tid og rum. Denne afstemning mellem det at bevæge sig og det at blive flyttet påviser en fejl inden for den logiske skelnen mellem årsag og virkning. At danse med en sådan tilgang indebærer, at man giver slip på den vedtagne konvention om at udtrykke sig selv og i stedet bliver til én genstand, der føler noget ved at bevæge sig og ved at blive bevæget.
Deltagere
Sparringspartnere: Chrysa Parkinson, Jan Burkhardt og Shai Faran
Medforskere: Svärmen, en gruppe bestående af Linda Adami, Dan Johansson, Tilman O’Donnel og Ellen Söderhult
